Dogville

1:17:04

- for nu, som hendes far sagde,
at male dem efter sin egen alen.

1:17:09

Ville hun ærligt talt ikke have gjort
som Chuck og Vera og Ben -

1:17:15

- og fru Henson og Tom
og alle de andre i husene?

1:17:25

Grace tænkte efter, og i det samme
gled skyerne væk fra manen.

1:17:39

Dogville gennemgik endnu ét
af de små skift i lyset.

1:17:56

Det var som om, lyset,
der før havde været så nådigt, -

1:18:00

- endelig nægtede at dække
over byen længere.

1:18:05

Nu kunne man ikke forestille
sig bærret på stikkelsbærbusken, -

1:18:10

- men kun se tornen,
der var der nu.

1:18:14

Lyset trængte nu ind i hver
ujævnhed og fejl i bygningerne, -

1:18:18

- og også i menneskene!

1:18:24

Nu vidste Grace alt for godt,
hvad svaret på spørgsmålet var.

1:18:29

Havde hun gjort som dem, kunne hun
ikke forsvare disse handlinger -

1:18:36

- og kunne ikke
fordømme dem nok.

1:18:39

Endelig fik hendes sorg og
smerte den fornødne plads.

1:18:45

Det, de havde gjort,
var ikke godt nok!

1:18:50

Havde man magten, var det ens
pligt at rette op på det.

1:18:55

For andre byers skyld.
For menneskehedens skyld.