:10:05
- Vi ved du er Tutsi.
- Vær sød, hr., det er min mand.
:10:09
- Han er bare gartner.
- Han har spioneret for oprørerne.
:10:12
- Nej, vi kender ikke nogen oprører.
- Du kommer med os!
:10:15
Nej, vi siger sandheden.
Vi kender ikke nogen...
:10:18
- Hvad er der?
- Hold kæft!
:10:20
Tatiana, gå ind i huset.
Du skal.
:10:23
- Du må ikke være herude.
- Det er Victor.
:10:28
Nej, kaptajn, forstår du--
:10:30
Det er ikke mig. Det er ikke mig.
Kaptajn, kaptajn.
:10:33
Hvorfor tager I ham?
Vær sød, vær nu sød.
:10:36
- Jeg ved det, men det er ikke mig.
- I forbandede Tutsier.
:10:39
Nej! Nej!
:10:41
Vi må gøre noget.
:10:42
- Gøre hvad?
- Ringe til nogen.
:10:44
Jeg vil ikke med.
Jeg vil ikke med.
:10:47
Nej!
:10:54
Få ham ind i lastbilen. Nu!
:10:57
Vi må gøre noget.
:10:59
Hjælp ham!
:11:01
Åh, Victor!
:11:04
Victor!
:11:05
Der er ikke noget vi kan gøre.
:11:08
- Du må overnatte her, Thomas.
- Ja.
:11:14
Nej!
:11:17
Hvorfor anholdte de Victor?
:11:22
Han er ikke politiker.
:11:24
- Han er gartner.
- Hvem ved, Tatsi?
:11:28
Hvem ved?
:11:30
En der ikke kunne lide ham anklagede
ham for at være oprørs spion.
:11:35
Det sker hele tiden.
:11:39
Måske kunne du ringe til
en af dine kontakter i hæren.
:11:44
Det ville ikke hjælpe.
:11:47
Du kunne bede om en tjeneste.
:11:49
Nej, det kan jeg ikke.
:11:53
Tatsi, jeg arbejder hele dagen
for at tilfredsstille denne officer,
:11:58
den diplomat, nogle turister,
for at opdynge tjenester