1:26:28
Lon er på vej.
1:26:33
Din far talte over sig om Noah, og
da Lon ikke hørte fra dig, kørte han.
1:26:38
Det er jo fint. Dig, mig, Noah
og Lon. En stor, lykkelig familie.
1:26:49
Fortæl om brevene, mor.
Passer det?
1:26:53
Ja.
1:26:55
Du så mig græde mig i søvn
måned efter måned.
1:27:00
Men sagde aldrig et ord.
Hvor kunne du?
1:27:04
- Undskyld.
- Undskyld?
1:27:06
- Du har smadret mit liv.
- Jeg gjorde det, og det var forkert.
1:27:10
Men hold op med at dramatisere
og tag lige en smule ansvar.
1:27:15
Du tog hertil vel vidende,
at det her ville ske.
1:27:20
Så nu er jeg en mær.
Du er altså utrolig. Helt utrolig.
1:27:29
Se at få tøj på.
Vi kører en tur.
1:27:33
- Hvorfor skulle jeg det?
- Fordi jeg nok trods alt kender dig.
1:27:40
Og du skal ikke en dag tro, at du
måske ville have handlet anderledes.
1:27:59
Hvad skal vi her, mor?