1:27:00
Men sagde aldrig et ord.
Hvor kunne du?
1:27:04
- Undskyld.
- Undskyld?
1:27:06
- Du har smadret mit liv.
- Jeg gjorde det, og det var forkert.
1:27:10
Men hold op med at dramatisere
og tag lige en smule ansvar.
1:27:15
Du tog hertil vel vidende,
at det her ville ske.
1:27:20
Så nu er jeg en mær.
Du er altså utrolig. Helt utrolig.
1:27:29
Se at få tøj på.
Vi kører en tur.
1:27:33
- Hvorfor skulle jeg det?
- Fordi jeg nok trods alt kender dig.
1:27:40
Og du skal ikke en dag tro, at du
måske ville have handlet anderledes.
1:27:59
Hvad skal vi her, mor?
1:28:02
Kan du se manden der?
1:28:13
Man kan ikke se det på ham nu,
men for 25 år siden...
1:28:18
...var han noget helt for sig.
Vi var ude af os selv af kærlighed.
1:28:29
Din morfar blev naturligvis rasende,
så vi besluttede at stikke af.
1:28:37
Vi nåede ikke engang til næste by,
før politiet fik fat i os.
1:28:43
Det var dengang.
1:28:47
Nogle gange, når jeg er i nærheden,
standser jeg for bare at se på ham.
1:28:55
Og prøver at forestille mig, hvor
anderledes mit liv kunne have været.