Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:06:02
...hvorfor du foretrækker, at være
guvernante frem for at være her.

:06:05
- Kan du ikke, miss Pinkerton?
- Er du klar til at forlade os?

:06:13
Det er jeg glad for at hører.
Farvel, miss Sharp.

:06:17
Farvel.
:06:29
Oh, miss Pinkerton?
:06:32
Skal jeg ikke have mit Johnson leksikon?
:06:35
Ja, da.
Værsgo.

:06:37
Betragt den som et symbol på den
uddannelse vi har givet dig.

:06:40
Det vil jeg,
miss Pinkerton.

:06:43
Farvel!
:06:54
Skøre gamle rad.
Hun kan intet fransk, men hun vil ikke indrømme det.

:06:59
Frankrig leve!
:07:01
Napoleon leve!
:07:03
Becky, hvordan kan du være så
ondskabsfuld og hævngerrig?

:07:05
Hvorfor ikke?
I al den tid jeg har kendt dig....

:07:08
Har jeg kun hørt pæne ord fra dig.
:07:11
Hævn er måske ondskabsfuldt,
men det er naturligt.

:07:14
Måske er det det.
Men det er forkert, at du får mig til at sige det.

:07:17
Pyt med det.
Lad os tale om hvad jeg skal bruge min uges frihed på.

:07:22
Min første prioritet er at danne mig en mening
om Kaptajn Osborne.

:07:25
Det tager jeg meget seriøst, ved du.
:07:28
Det vil ikke stille store krav til dig.
George er perfekt.

:07:31
Og det skal han være. Og dine forældre?
:07:34
Jeg må indrømme, at jeg er
lidt nervøs for dem.

:07:36
Bare vær dig selv, og alle vil elske dig.
Det gør jeg.

:07:39
- Fortæl mig mere om din bror
- Jos?

:07:42
Der er ikke mere at tilføje,
end det du allerede ved.

:07:46
Han er hjemme på orlov fra Indien.
Stillingen er en god en.

:07:50
Den har gjort ham rig.
:07:53
Men jeg er bange for, at
hans liv er ensomt.

:07:56
Hvis bare han var gift.

prev.
next.