Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:19:01
Og jeg håber, i har gode nyheder til mig.
:19:03
Jeg er ked af det, hr. Moss,
vi er ikke tryllekunstnere.

:19:05
Vi kan ikke give dig pengene,
vi har dem ikke.

:19:07
Hvorfor ikke?. I kan bruge dem,
når i ikke har nogen.

:19:10
Du er spildt som foged.
Du skulle skrive et skuespil.

:19:12
Og du skulle være med.
Du er en god skuespiller.

:19:15
Så er det nok. Vi kan ikke betale, sådan
er det. Smut så.

:19:20
All rigt, jeg går,
men jeg kommer tilbage.

:19:31
Ryd vejen!
:19:33
Væk fra vejen!
:19:47
Er det virkelig dit hjem?
:19:51
Ja, det er.
:19:53
Hvordan er det muligt?
Hvad vil du med mig, sir?

:19:58
Jeg har et forslag til dig.
:20:05
Hvorfor gør du det mor?
Det er så nedværdigende.

:20:09
Jeg gør det, så vi kan få mad.
Sult er også nedværdigende.

:20:20
Det er vores mad, Georgy!
Det er ikke legetøj!

:20:23
Jeg hader vores mad.
Og jeg har ikke noget legetøj.

:20:26
Ikke noget jeg gerne vil have.
:20:31
Hvordan kan du være så ond?
:20:33
Ond?
:20:36
Når han kunne få den bedste uddannelse
penge kan købe.

:20:42
Når han kunne være blevet
rig som en lord.

:20:44
Og hans egen mor stjal
hans fremtid...

:20:47
fordi hun vil selv
vil putte ham i seng.

:20:50
" En mors kærlighed er mere værd end
paladserne i Mayfair"

:20:52
Kan du ikke huske hvad
major Dobbin skrev?

:20:54
- Tal ikke om major Dobbin.
- Hvorfor ikke?

:20:57
Hvorfor skulle du,
han er jo forlovet nu?

:20:59
Hvad?

prev.
next.