1:31:00
og så åd den mig.
1:31:03
Bankdamen så underligt på mig...
1:31:06
og så tog jeg hjem og så mig i spejlet...
1:31:08
og jeg havde glemt at fjerne...
1:31:10
min grønne ansigtsmaske.
1:31:12
Og jeg ringede til vores forsikringsmand
gennem 30 år...
1:31:16
hvis søn Mitch hjalp ind på West Point...
1:31:20
for at fortælle, at Mitch var død.
1:31:24
Han ringede ikke tilbage i to dage.
1:31:29
Bilen, banken,
forsikringsmanden, verden.
1:31:33
Ingen gik op i det.
1:31:39
Ikke som os.
1:31:44
Jeg har altid villet lære at steppe...
1:31:46
så eg begyndte at gå til stepdans.
1:31:48
Og jeg ville lære... Ja.
1:31:50
Og jeg ville lære
økologisk madlavning...
1:31:52
så det prøvede jeg.
1:31:55
Og jeg reparerede toilettet.
1:32:01
Ja. Helt alene.
1:32:04
Og jeg ville lære at grine.
1:32:10
Hvorfor var jeg ikke sjovere,
da Mitch levede?
1:32:13
Men så slog det mig.
Det tager tid at være sjov...
1:32:17
og det tager tid
at trække glæde ud af livet.
1:32:23
Så jeg meldte mig til et komikerkursus.
1:32:28
Den er god nok.
1:32:31
Jeg var den ældste. Tak.
1:32:35
Og vi skulle fortælle en historie.
1:32:38
Noget sandt.
Noget, vi virkelig havde oplevet.
1:32:41
Så jeg gik op og fortalte om min mand...
1:32:47
og den kærlighed, han efterlod.
1:32:54
Et par dage efter Mitchs død...
1:32:56
gik jeg gennem haven
og fik øje på naboen...