:14:02
Melinda.
:14:05
Du kunne ikke finde mig,
fordi jeg var indisponibel.
:14:09
Hvis du aldrig har være på en lukket afdeling
med spændetrøje, kan jeg ikke anbefale det.
:14:15
Især ikke det jeg var på
i Midwest.
:14:19
Jeg er overvældet.
:14:21
Er du OK?
Jeg mener....
:14:23
Jeg er all right.
Jeg er klar igen.
:14:26
Jeg er stadig lidt skrøbelig, når
tingene strammes,
:14:30
men jeg bliver stærkere for hver
dag der går.
:14:33
Du er velkommen til at blive, så
længe du har lyst.
:14:41
- Hvor længe bliver hun?
- Hvorfor?
:14:44
Vi har lover min søster, at
hun kan bo her til Thanksgiving.
:14:47
- Der er et stykke tid til Thanksgiving.
- Jeg siger det bare.
:14:50
- Hun prøver, at komme på rette kurs igen.
- Hun er sin værste fjende.
:14:55
- Du kender ikke detaljerne.
- Detaljerne? Hvilke detaljer?
:14:58
Hun har været gift med en læge.
Hun har to børn.
:15:01
Hvad lavede hun med.....
Hvad var han?
:15:04
Han var fotograf.
:15:06
Melinda.
:15:07
Lee har ret. Ligegyldigt hvad jeg har været igennem,
så er jeg ansvarlig for det.
:15:11
Vi har alle drukket,
og er trætte.....
:15:15
Nej, han har ret.
:15:18
Jeg var gift med en mand der elskede mig,
han gav mig de to dejligste børn.
:15:22
At jeg ikke får lov til, at se dem viser
:15:26
min svaghed og min mands styrke.
:15:29
Nej, det er modbydeligt så meget
indflydelse han havde overfor dommeren.
:15:33
Det er hvem du kender.
Livet er et netværk.
:15:35
Jeg bragte mig selv i den situation,
fordi jeg kedede mig.
:15:41
Jeg mener ikke, at jeg
keder mig sammen mine børn.
:15:45
De var lyset i mit liv.
:15:48
Men jeg kedede mig ved at
være lægens kone.
:15:52
Ligesom min mor kedede sig ved at
være lægens kone.
:15:55
Som Lady Bovary.
Det er ikke fordi St. Louis ikke er smuk.