:59:00
- Kom nu.
- Er der tid til at skifte?
:59:03
- Du ser fin ud. Se på mig.
- Jeg føler mig lidt snusket.
:59:07
- All right, men skynd dig. Vi tager kaffe i mens.
- OK.
:59:35
- Det er så smukt.
- De er så go'e.
:59:38
Jeg har aldrig kunne vælge mellem klaver eller
cello. Så det endte med at jeg spillede begge dårligt.
:59:43
- Og bratschen.
- Jeg hørte dig spille klaver. Du er god.
:59:46
- Nej.
- Jo.
:59:47
Fuld af følelser.
Du har en dejlig berøring af tangenterne.
:59:51
Jeg kan se en persons sjæl
ved deres tonegang på et instrument.
:59:55
- Keyboard, horn eller strenge. det er en gave.
- Så du min sjæl?
:59:58
Med det samme. Ved festen hvor du
sad ved siden af mig og spillede,
1:00:02
med det samme du rørte ved tangenterne,
ramte akkorderne mig som knive.
1:00:07
Jeg vil ikke spørge, hvad du så.
1:00:12
Det er godt.
1:00:15
Selvom jeg synes, de mere larmende
dele er lidt skræmmende.
1:00:23
- Han er stadig ikke kommet hjem.
- Spis sammen med os.
1:00:26
- Nej, det kan jeg ikke.
- Kom nu. Det bliver sjovt.
1:00:29
Vi tager ned på den lille bistro.
Den er meget stille, meget mørk, meget fransk.
1:00:34
- Jeg har ikke været på en mørk bistro siden skolen.
- Du vil elske det. Jeg har tit forelsket mig der.
1:00:40
Ikke mere til mig.
1:00:42
- Melinda var den hurtige, den avancerede.
- Hold op.
1:00:45
Alle mændene var tossede med hende.
De blev tiltrukket af hende.
1:00:48
Hendes uforudsigelighed.
1:00:50
Nej, Laurel var stjernen i vores gruppe.
1:00:53
Jeg kan huske hvor jaloux alle var,
da du giftede dig med Lee.
1:00:56
Lee var den flotteste,
mest karismatiske skuespiller.