1:10:04
- Konbanwa.
- Vi har ventet på jer.
1:10:08
Tilgiv os, Nobu-san.
1:10:13
Formanden syntes jeg burde nyde livet mere,
med musik og teater.
1:10:17
Hvad syntes du?
1:10:21
Der er ingen mening i,
at forsøge at gå sidelæns frem.
1:10:25
Man ønsker ikke at Nobu-san
er en anden end ham selv.
1:10:29
Jeg er enig.
Jeg skylder den man alt.
1:10:34
- Han tror for meget på mig.
- Sikkert.
1:10:47
Det er et lille smykke.
Jeg fandt den et par dage siden.
1:10:53
Nobu-san.
Vidste ikke du var så sentimental.
1:10:57
Jeg kalder det for mit nye blad.
1:11:02
Min mor...
1:11:05
Min mor plejede at bære noget lignende.
1:11:11
Kan du ikke li den?
1:11:17
Undskyld mig.
Det er min første gave.
1:11:20
Konbanwa.
1:11:24
Sikke en smuk kam.
1:11:29
Hvilke glædesstund, Sayuri.
1:11:31
Du får endelig hvad du fortjener.
1:11:35
Vidunderligt.
1:11:38
Undskyld os.
Vi har en anden aftale.
1:11:48
Pumpin?