:00:07
Jeg har set nok død og elendighed.
Min mor har brug for mig derhjemme.
:00:13
- Du er nødt til at blive.
- Uden anstandsdame? Det er uhørt.
:00:19
Det her er ikke noget haveselskab.
Melanie har brug for dig.
:00:24
Hun er syg
og kan få en vanskelig fødsel.
:00:27
- Kan vi ikke tage hende med?
- Og risikere, at hun føder i vognen?
:00:34
Det er ikke mit barn.
:00:36
Der er ingen til at tage sig af hende.
Du er nødt til at blive her.
:00:41
- Jeg ved intet om fødsler.
- Det gør jeg.
:00:46
Det har jeg prøvet så tit.
Jeg kan klare det hele, doktor.
:00:51
Så regner jeg med din hjælp.
:00:54
Ashley kæmper for os på slagmarken.
Måske kommer han aldrig tilbage.
:01:01
Vi må give ham
et sundt og rask barn.
:01:05
- Skynd dig, Scarlett.
- Jeg har givet Ashley mit løfte.
:01:10
Så bliver du?
Scarlett bliver her, miss Pittypat.
:01:15
Kør, onkel Peter. Sikke noget.
Verden er da rent af lave.
:01:22
Onkel Peter. . . mit lugtesalt.
:01:31
Det er alt sammen din skyld, Melanie.
Jeg hader dig, og jeg hader dit barn.
:01:38
Havde jeg dog bare ikke
givet Ashley mit løfte.
:01:44
BELEJRING
:01:48
Det regnede med granater.
:01:50
I 35 dage håbede et sønderbombet
Atlanta på et mirakel. . .
:01:56
Herefter fulgte en stilhed mere
skræmmende end kanoners torden.