:04:03
Nej. Men du bør ikke sige den slags.
:04:06
- Du gav mig selv skjoldet.
- Det ved jeg.
:04:10
Jeg ved, at for en spartaner
er livet en forberedelse på døden.
:04:15
Men hvorfor skal vores kærlighed
trampes ned i snavs og blod?
:04:20
Vi må være klar til at dø for vores land.
Men vi behøver ikke dø.
:04:26
- Jeg vil leve og komme sejrrig til dig.
- Så du fjenderne?
:04:31
I er kun 300.
:04:33
Vi har mænd fra andre byer. Gode mænd.
:04:36
Alle forventer, at spartanerne dør først.
:04:39
- Hvorfor er spartanerhæren ikke ankommet?
- De kommer.
:04:42
- Hvornår?
- Det ved jeg ikke, men de vil komme.
:04:46
Vores folk vil ikke lade os i stikken.
:04:56
- De heste tilhører Leonidas.
- Min tantes tjener rider dem.
:05:00
Det må være en vigtig besked fra Sparta.
Jeg må tilbage til lejren.
:05:04
Jeg må af sted.
:05:12
Min kone er en klog kvinde. Selv hvis
budbringeren var blevet fanget,
:05:17
ville ingen have gættet,
der var en besked gemt under voksen.
:05:28
Vil du være alene?
:05:33
Nej.
:05:40
Denne nyhed vedrører os alle.
:05:43
Vores tropper kommer ikke.
:05:47
Hvorfor?
:05:50
Rådet vedtog i hemmelighed
at forstærke havnen i Korinth,
:05:55
og holde sig dertil.