:37:02
- Det er ikke muligt.
- Jeg plejer ikke at lyve.
:37:07
- Måske tager du fejl...
- Jeg talte med ham.
:37:11
Han har stadig et mærke
i ansigtet efter min pisk.
:37:21
Herre, lad mig vaske denne vanære af mig.
:37:26
Placer mig i forreste række i kampen.
Lad mig dø som en spartaner.
:37:31
Som en fri mand er du ikke ansvarlig
for din fars handlinger.
:37:35
Men jeg kan ikke bede mine soldater om
at have en mand iblandt sig,
:37:39
hvis far omgås fjenden.
:37:42
- Men...
- Sådan bliver det.
:37:46
Giv din krigskappe til den officer,
der har tjeneste.
:37:58
Du kan gå.
:38:22
Jeg kan ikke finde ham.
:38:24
Jeg er bange.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
:38:27
Tag dig sammen.
:38:29
Sparta giver sine kvinder mere frihed end
andre lande, men kræver, at de er stærke.
:38:35
Hvordan kan jeg være stærk?
Jeg elsker ham.
:38:39
Du må være stærk.
:38:41
Husk den mor, der dræbte sin søn,
fordi han kom tilbage med sår på ryggen.
:38:46
Hvorfor skal jeg huske det? Phylon
ville aldrig vende ryggen til fjenden.
:38:50
- Bare de ville lade ham kæmpe.
- Jeg er ikke general.
:38:53
Jeg kan ikke beordre,
at han kan kæmpe.
:38:56
Hvordan kan du sige det? Du kender Phylon.
Hans mor var din bedste veninde.