:51:01
og den stakkels, lille flue bliver mast.
:51:03
Det er det vigtige
i virkelig at fokusere på og forstå...
:51:07
det emne, man arbejder med.
Matematik er meget specifikt...
:51:11
og det er en kunstform,
lige meget hvad de siger her...
:51:14
særligt dem, der læser biologi.
Lyt ikke til dem.
:51:17
Lad mig komme tilbage til dig.
Måske vil jeg stjæle idéen...
:51:21
skrive en bog og blive berømt.
:51:24
Jeg tænkte på at undervise.
:51:28
Et klasseværelse med 50 elever
kan skræmme hvem som helst.
:51:33
Og for øvrigt er du en forfærdelig lærer.
:51:37
Man skal vænne sig til mig, Martin.
:51:40
Jeg håbede,
at jeg stadig kunne bidrage med noget.
:51:44
Hvad med...
:51:46
Ja, du ved nok.
:51:48
Er de væk?
:51:56
Nej, de er ikke væk.
:51:58
Og måske vil de aldrig forsvinde.
:52:00
Men jeg har vænnet mig til
at ignorere dem, og de har vist givet op.
:52:06
Tror du, det er sådan med
alle vores drømme og mareridt, Martin?
:52:12
Skal man give dem næring
for at holde dem i live?
:52:15
Men de hjemsøger dig, John.
:52:19
De er min fortid.
Alle hjemsøges af deres fortid.
:52:26
Nå, farvel.
:52:28
John, jeg vil tale med instituttet.
:52:32
Måske til foråret.
:52:40
Hej, Nash.
:52:46
Er du bange?
:52:50
Forfærdet.
:52:52
Fornedret. Forstenet.
:52:54
Lamslået.
:52:56
Du må hellere ringe til Alicia,
ellers får jeg...
:52:59
-Jeg ringer til hende.
-...en masse problemer.