1:10:04
Luk døren.
1:10:08
- Udo er efter mig.
- Han må vente.
1:10:13
Så du skulle bare spille.
1:10:16
Du ringede til Carmen og Paolo
og tabte igen.
1:10:22
Det ved jeg godt, men jeg vil ikke
mindes om det hele tiden.
1:10:27
- Hvad sagde du?
- Louis, jeg er kok i dit køkken.
1:10:31
Hvad jeg laver uden for
dit køkken rager kun mig.
1:10:34
Du er spillegal. Hør dig selv.
Jeg bad dig stoppe.
1:10:39
Er du min far?
Skælder du mig ud nu?
1:10:43
Da jeg sagde nej til at tage
din indsats, var der en grund.
1:10:49
Du ender i en rullestol,
men det trænger du nok til.
1:10:53
Jeg skal nok selv klare det.
Du behøver ikke bekymre dig.
1:10:57
- Jeg ender ikke i en rullestol.
- Så er alt jo i skønneste orden.
1:11:01
De kom her på grund af dig.
Du har slæbt dem ind i mit liv.
1:11:07
Carmen og Paolo er ovenpå.
De er ikke kun ude efter dig.
1:11:11
- De presser også mig.
- Hvorfor skal du give mig skylden?
1:11:16
Jeg har ikke hentet dem. Jeg vidste
ikke, at de vil starte en krig.
1:11:20
- Jeg beklager.
- Så du beklager?
1:11:24
Min ven er død!
1:11:29
25 år uden at nogen blev slået ihjel!
1:11:38
De er her kun på grund af dig.
Og det skal stoppe her og nu.
1:11:43
Du er færdig.
Tag den her.
1:11:47
Der er 13.000.
Du går op og betaler dem nu.
1:11:52
Tag dem nu.
1:11:55
Og nu ejer jeg dig.
Hvis jeg hører, at du spiller igen, -
1:11:59
- så brækker jeg selv
benene på dig.