:32:00
Min kone, Allie,
æret være hendes minde...
:32:04
Hun sagde, jeg ville ende i grøften,
når jeg samlede blaffere op.
:32:07
Men når jeg ser en ung fyr ved vejen,
tænker jeg på mine unge dage.
:32:12
Det er pænt af Dem.
:32:16
Hvor er du på vej hen?
:32:17
Maines centralsygehus i Lewiston.
Min mor har fået et slagtilfælde.
:32:24
- Det er jeg ked af at høre.
- De mener, hun klarer sig.
:32:30
Det var også et slagtilfælde,
der tog Allie fra mig.
:32:34
Hun begyndte at tale sort,
og så sygnede hun ligesom bare hen.
:32:41
Men jeg savner hende
noget så forfærdeligt.
:32:44
Når jeg kører langt, ser jeg
af og til hendes ansigt for mig.
:32:49
Så sidder hun, hvor du sidder nu.
:32:58
For satan da.
:33:02
Jeg kørte dig gerne til døren,
men jeg lovede min bror, Ralph, -
:33:06
- at jeg ville køre ham til
plejehjemmet ovre i Gates.
:33:09
Hans kone har fået
den der glemsomhedssygdom.
:33:12
Er det ikke Anderson, den hedder?
:33:15
- Alzheimer.
- Ja, det er det, han hedder.
:33:19
Men jeg kunne vel godt
køre dig hele vejen.
:33:22
Nej, der er noget galt med ham.
:33:29
Det er ikke nødvendigt.
Jeg kan let få et lift fra Gates.
:33:34
Det forbandede brokbind.
:33:37
Satans.
:33:39
Den elendige brok.
Undskyld, jeg bander, -
:33:42
- men hvis du lever længe nok,
begynder du at falde fra hinanden.
:33:48
Det virker, som om jo ældre man er,
jo mere ondskabsfuld bliver Gud.
:33:54
Men det er fint, at du smider
alt fra dig for at besøge din mor.
:33:59
Hun er en god mor.