The Terminal
prev.
play.
mark.
next.

:02:01
Lad mig.
:02:02
- Hvordan har du det?
- Fint.

:02:04
Altså.
:02:06
Jeg er så ked af det, der skete sidst,
bare sådan at inviterer dig ud.

:02:11
Jeg er så vandt til fyre, som forsøger
at tage mig på røven i 30.000 fods højde...

:02:14
...at når jeg møder en, som ikke gør det,
så ved jeg ikke, hvordan jeg skal reagerer.

:02:18
- Lad os starte forfra.
- Ja, OK.

:02:20
- Er du på vej ud eller ind?
- Det ved jeg ikke. Begge dele.

:02:23
Kender det godt.
:02:25
Napoleon?
:02:26
Ja. Jeg læser mange historiebøger.
De er lange og billige.

:02:32
Som 1200 sider for $9.99.
Det er billigt.

:02:35
- Men Napoleon?
- Ja. Han er en af mine favoritter.

:02:40
- Ved du, hvad der reddede Napoleons liv?
- Nej.

:02:42
- Hans ego.
- Ego?

:02:44
Ja.
:02:45
Efter han tabte slaget ved Waterloo...
:02:47
...isolerede Napoleon sig selv
på den lille ø Saint Helena.

:02:51
Ingen ved præcis,
hvad der så skete...

:02:54
...men den version, som jeg kan li, siger:
:02:57
Han var meget deprimeret,
og besluttede at tage sit eget liv.

:03:01
Men Napoleon mente selv, at han var
en mand med overmenneskelig styrke...

:03:05
...så han tog seks gange den nødvendige
mængde gift af hvad var nok.

:03:09
Han mave blev så fyldt med gift,
at hans krop afviste det...

:03:13
...og han undgik døden.
:03:15
Forstår du? Ego. Redede hans liv.
:03:18
Måske han havde brug for briller.
:03:21
- Briller?
- Ja. Til at læse ordene på glasset.

:03:23
Gift.
:03:27
Det er sjovt, du skulle sige det.
:03:29
Rygtet siger,
at Napoleon var langsynet.

:03:32
- Værsgo.
- Værsgo.

:03:34
- Værsgo.
- Og værsgo til dig.

:03:36
Jeg tror, vi retter historien
her og nu.

:03:39
Skal vi ikke snakke om det over frokost?
:03:42
Åh, Gud, jeg kan ikke tro det.
Jeg har lige inviteret dig ud igen.

:03:45
Jeg har lige gjort det igen.
:03:49
Jeg er så...
Bare hold dig fra mig, Viktor, OK?

:03:51
Jeg er syg. Jeg har ikke evnen til
at være alene i fem sekunder.

:03:55
OK.
:03:57
- OK, hvad?
- OK.


prev.
next.