:03:01
Men Napoleon mente selv, at han var
en mand med overmenneskelig styrke...
:03:05
...så han tog seks gange den nødvendige
mængde gift af hvad var nok.
:03:09
Han mave blev så fyldt med gift,
at hans krop afviste det...
:03:13
...og han undgik døden.
:03:15
Forstår du? Ego. Redede hans liv.
:03:18
Måske han havde brug for briller.
:03:21
- Briller?
- Ja. Til at læse ordene på glasset.
:03:23
Gift.
:03:27
Det er sjovt, du skulle sige det.
:03:29
Rygtet siger,
at Napoleon var langsynet.
:03:32
- Værsgo.
- Værsgo.
:03:34
- Værsgo.
- Og værsgo til dig.
:03:36
Jeg tror, vi retter historien
her og nu.
:03:39
Skal vi ikke snakke om det over frokost?
:03:42
Åh, Gud, jeg kan ikke tro det.
Jeg har lige inviteret dig ud igen.
:03:45
Jeg har lige gjort det igen.
:03:49
Jeg er så...
Bare hold dig fra mig, Viktor, OK?
:03:51
Jeg er syg. Jeg har ikke evnen til
at være alene i fem sekunder.
:03:55
OK.
:03:57
- OK, hvad?
- OK.
:04:00
Frokost... med dig.
:04:03
- Vil du spise frokost sammen med mig?
- Ja.
:04:05
Du skal ikke nå et fly eller...?
:04:08
Jeg vente.
:04:13
- Det er mig.
- Dig. Ja.
:04:15
Det er jeg ked af.
Jeg er lige blevet bibbet.
:04:17
Du arbejde?
:04:20
- Nej.
- Okay.
:04:22
I være tre. For mange.
:04:24
Hold dig fra mig, Viktor.
:04:28
Jeg har... Jeg har et seriøst problem.
Jeg er ligeså slem som Napoleon.
:04:32
Jeg bliver ved med at nedsvælge de
forgiftede mænd, indtil jeg selv bliver syg.
:04:36
- Du er ikke syg, Amelia. Nej.
- Ikke?
:04:39
Nej. Du er en smule... langsynet.
:04:45
- Jeg er nødt til at gå.
- Jeg er nødt til at blive.
:04:48
- Mit liv i en nøddeskal.
- Mit også.