Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:25:04
Det har jeg aldrig sagt. Jeg har en gang talt
om Montmorency'erne, det er alt.

:25:09
Hun må have misforstået det.
Min mor sang opera.

:25:13
- Mm.
- Mm-hmm.

:25:18
Hvad skal vi lave efter frokost?
:25:20
Vi er i sorg.
Oh, oh, ja.

:25:22
D-Du har ret til at sige sådan,
:25:24
men jeg synes ikke min fars død, skal
fjerne alt underholdning.

:25:30
Hvad jeg bedst kunne tænke mig, er at
spille noget med vores små drenge

:25:36
Lille Pitt har ikke haft det så godt.
:25:40
Jeg gav lille Pitt et styrkende
middel før frokost.

:25:45
- Jeg kan godt huske hvordan din medicin
hjalp stakkel miss Crawley.

:25:48
Ja...
:25:51
Jeg...Vi....
:25:53
Vi er familie, så jeg synes
vi skal tale åbent.

:25:57
- Jeg håber at, tante Matildas
sidste vilje....

:26:02
i-i-ikke har....
:26:05
Miss Crawley gav mig jordens
bedste ægtemand.

:26:08
Hvordan skulle jeg kunne være vred på hende?
:26:10
Jeg er glad for at hendes formue, vil genoprette
pragten på dette sted, og dens familie,

:26:14
som jeg er stolt af, at være
en del af.

:26:16
Ohh.
:26:19
Det er os, Crawley, der får gevinst
af jeres ægteskab.

:26:25
- Tak.
- Mm.

:26:31
Farvel, Rawdy!
:26:33
Farvel, Tante Becky!
:26:35
Farvel, onkel Rawdon!
:26:40
Jeg kan godt lide tante Jane.
Kan du ikke, far?

:26:43
Jo jeg kan. Pitt er heldig der.
Hun er sød og god.

:26:48
Jeg kunne være god i 5000 år.
:26:52
Kan du ikke lide hende?
:26:54
Hvad betyder det?
Kan du ikke se hvad dette betyder?

:26:58
Vi er tilbage i familien.
Endelig.


prev.
next.