1:53:00
- Angående okiyaen.
- Soldaterne ville have at jeg sang...
1:53:03
- Den skulle have gået til dig.
- Frank Sinatra, Dinah Shore...
1:53:07
- Kan du tilgive mig?
- Sayuri, lad være.
1:53:15
Sandheden er at,
1:53:18
jeg hellere vil tygge sand,
end at vende tilbage til det.
1:53:22
Så du er ikke vred på mig?
1:53:28
Tænk ikke på mig.
1:53:32
Jeg har flere kunder,
end jeg kan klare.
1:53:36
Du virker så vant til disse amerikanere.
1:53:40
De er nogle svin!
1:53:44
Så, hvem er denne oberst?
Det lyder som en af spidserne.
1:53:49
Han har magten til at
godkende amerikanske investeringer
1:53:52
for Nobu og formanden.
1:53:55
Så, betaler han os med amerikanske dollars?
1:53:59
Kontant?
1:54:02
Spild ikke min tid.
1:54:05
Tror du jeg er naiv?
Jeg vil have 60 pakker Lucky Strike.
1:54:10
Ellers går jeg til sergent McFee.
1:54:16
Jeg måtte blive en Geisha igen.
1:54:20
Mor genåbnede okiyanen,
men min pudderdåse var tom.
1:54:25
Mit kul var blevet til støv.
1:54:29
Dog var det min eneste chance,
for at se formanden igen.
1:54:35
Ville han lægge mærke til mine
slidte hænder, og mine slidte silker?
1:54:39
Nu er du dig selv igen.
1:54:43
Verden havde forandret sig helt.
Havde han også det?
1:54:49
Ville jeg endelig finde styrken til
at fortælle ham, hvad jeg følte?