Absolon

:01:39

Mennesket har altid
været arrogant.

:01:42

Fra vi opstod,
udviklet og opretstående...

:01:45

vi blev herrer over
vores egen skæbne.

:01:49

Hvert skridt vi tog,
altid fremad.

:01:52

Kun sjældent så vi tilbage
på den ødelæggelse vi efterlod os.

:01:57

Løsningen på vores problemer
ville dukke op i morgen.

:02:00

I morgen.
Altid i morgen.

:02:04

På en eller anden måde
virkede det betryggende.

:02:07

Vi hobede dem op,
prøvede at undgå det uungålige.

:02:14

Men alle glemte
at i morgen altid kommer.

:02:20

Og da den gjorde
var vi ikke forberedte.

:02:24

Det spredte sig som en steppebrand,
ødelagde nationer, indtil...

:02:27

verden var indhyllet
i dyb stilhed.

:02:32

Først da indså vi
hvad vi havde gjort.

:02:35

Først da opdagede vi
prisen for vores arrogance.

:02:41

Men, den menneskelige race
er bedst, når alting går skævt.

:02:46

I vores mørkeste stunder
tvinger skæbnen altid en, til at stå frem.

:02:52

Upåagtet om han ønsker det.