While You Were Sleeping

:02:10

Det er to ting jeg husker
fra min barndom.

:02:14

Men var den så orange..?
Først husker jeg far.

:02:21

Han kunne se fraværende ud
og sige:

:02:24

"Livet bliver ikke altid
som man havde tænkt."

:02:28

Ville bare ønske at jeg forstod
at det var mit liv han snakkede om.

:02:33

Alligevel drog vi ud på eventyr.
Han stuvede os ind i vort gamle vrag,-

:02:39

-og fortalte spændende historier
om eksotiske lande-

:02:43

-mens vi kørte mod spændende
steder, som f.eks...Milwaukee.

:02:48

Det er utrolig hvor eksotisk
Wisconsin...ikke er.

:02:52

Allerbedst husker jeg
det han fortalte om mor.

:02:56

Vi besøgte kirken der de giftet sig,
og jeg ville høre alt om vielsen,-

:03:02

-og om onkel Irwin
som sov i makaronigratinen.

:03:07

Jeg plejede at spørge far,
hvornår han forstod, at han elskede mor.

:03:12

Da sagde han: "Lucy, din mor gav mig
en helt speciel gave."

:03:17

"Hun gav mig verden."

:03:20

Det var en globus med lys i, men
for en romantiker var det verden.

:03:27

Første gang jeg så ham,
gav han mig ikke verden...

:03:31

Men betalte for en billet. Men jeg
så frem til det hver eneste dag.

:03:37

Han kom til billetlugen
ved otte-tiden hver dag hele ugen.

:03:42

Og han var...perfekt!
Min drømmeprins.

:03:47

Vi har aldrig sagt noget til hinanden,
men en dag gør vi det. Det ved jeg.

:03:52

Jeg ved det bare! En dag
kommer jeg til at sige hvad jeg hedder...

:03:58

Og det vil blive helt perfekt.
Akkurat som min prins.